onsdag den 2. april 2014

Fiberfesten lukker ned

Vi takker for en god tilslutning ved dette års Fiberfest.
Bloggen lukker ned, og vågner op igen hen i efteråret. Vi har netop besluttet, at der bliver en ny Fiberfest næste år.

 lørdag d. 7. marts 2015

Vi håber at se jer igen til et spændende arrangement. Sæt kryds i kalenderen.
Indtil da ønsker vi alle en god sommer
Karen Sandager og Bodil Munch
i samarbejde med Spindeforeningen

søndag den 30. marts 2014

Fiberfesten vel overstået

Karen Sandager gik en tur med kameraet først på dagen og fik taget en række billeder af de flotte stande og formiddagens workshops.
Derefter havde vi simpelthen ikke tid til at tage flere billeder, men der er mange blogge som viser billeder af dagen.
Her ses Spindeforeningens stand.

Ruth Sørensen havde knapper og smukke strikkemønstre til salg 

 Birthe P havde en fin og farverig stand
Anette Juhler (med ryggen til) passer min stand, mens jeg har workshop.

Hanne Dalagers datter passede standen, mens Hanne havde filteworkshop

 Jette/ Hotte Hit havde flotte "giner" - se den i forgrunden af et stykke tinderstål
 Lenes stand fra Katrinelund Gårdbutik
 Inge Lise Christensen laver tasker/punge i cykelslanger
 Tønderings stand
 Redesign fra Kluns & Ko
 Havely, blomster og redesign
 Helle og Garn10
 Karin havde travlt i kantinen
Broderi ved Pelse Asboe

 Tønderings Nyeste - workshop
 Mønsterstrik ved undertegnede
 Ruth Sørensen - strik på skrå
 Ingerlise Lebech hæklede Oldemor Firkanter med variationer

 Her var også den yngre generation repræsenteret, dejligt
Modulstrik ved Birthe P

 Udsigt til Skoletorvet lige efter at de første workshops var gået i gang. 
 Hanne Dalager havde en workshop på 5 timer med filt til halsen
 Der kom flotte projekter ud af det
Sikke en kreation!

onsdag den 5. marts 2014

Deltag i en gratis DEMO

På Fiberfesten kan du deltage i en DEMO. 

Billedet er fra FiberFest 2012 

På forskellige tidspunkter vises en strikketeknik, og man møder bare op med garn og strikkepinde. Derefter får du instruktion i en teknik, som du kan have glæde af fremover.
Se opslag, hvor du finder DEMO-hjørnet

Kl. 10.30
Knaphul  
Karen viser, hvordan man strikker et rimeligt perfekt knaphul
Billedet stammer herfra


kl. 11.00
Vrang på en ret måde
Anette Thorsen viser, hvordan man strikker vrang på en ret måde

kl. 14.00
Knaphul  
Karen viser, hvordan man strikker et rimeligt perfekt knaphul

Hvis nogen har en teknik eller et godt fif, som du vil give videre, så send en mail til bodil@madam-munch.dk

mandag den 24. februar 2014

Sidste nyt fra FiberFest-fronten


Fiberfesten nærmer sig, og vi glæder os så meget til at slå dørene op til en storslået FiberFest, dog kan vi ikke garantere, at Mølleskolens facade ser sådan ud.

Ej heller kan vi love at skolens trapper er beklædt med strik, men vi kan til gengæld love jer en dejlig dag med mulighed for for at lære nyt på de mange workshops (der er lavet en opdatering på workshop-fanerne).
Vi kan garantere et spændende udbud i de mange stande, der har aldrig være været en mere bredt og varieret sortiment, og vi kan tilbyde jer gode tilbud i cafeen og masser af mulighed for at strikkehygge ved bordene. 
Se de spændende udbud standene har, der er meget mere end strik og fibre.
Spred budskabet til familien, naboen og vennerne og tag dem med til en god oplevelse.

Tilmelding til workshops foregår på flg. måde:
Send en mail til karen.sandager@skolekom.dk  med angivelse af nummeret/numrene på den eller de workshops, du ønsker at deltage i, og indbetal snarest derefter 200,00 kr. pr. workshop
(filteworkshoppen på 5 timer koster 350 kr.) til
kontonr. 8113 7539128

Husk at opgive navn på pengeoverførslen!!!

Så snart din indbetaling er registreret, får du en mail med kvittering for, at du er optaget på den ønskede workshop.
Kvitteringen bedes medbragt på dagen for FiberFesten og gælder som ”adgangsbillet” til workshoppen.

På de enkelte workshops kan der være tale om en mindre materialeudgift.
Dette er angivet i de enkelte indholdsbeskrivelser og afregnes direkte med instruktøren.

torsdag den 9. januar 2014

Ny status på tilmeldinger til workshops

Status på tilmeldinger
Vi har lavet en midtvejsstatus på tilmeldingerne, og vi kan melde udsolgt på to workshops - nr. 11 og nr. 12 - og næsten udsolgt på andre to- nr. 1 og nr. 8. 
Hvis du vil have noget at vælge imellem, skal du snart tilmelde dig.

Kulden venter lige om hjørnet, melder de, og her får du en ide til en fin halsvarmer, som du kan lave af dine rester. Se hvordan den laves lige  her